søndag den 28. september 2008

Vores lille ny

Så fik vi vores længe ventede Cera hjem. Hun er 12 uger i dag, og vi har ventet 7 uger på at hun skulle flytte ind :) Hun er bare den sødeste lille skabning, og alle børnene kæmper om at kæle og lege med hende. De har lidt svært ved at forstå at sådan en lille kattebaby også skal ha ro.

Men sød det er hun ihvertfald. Hun har hilst på nogle af husets andre katte, og de virker til at ha accepteret hende, men hold da op som hun kan skyde ryg og hvæse, når de kommer i nærheden.


onsdag den 10. september 2008

Sensommercroppet i Engesvang

31. august var jeg til crop i Engesvang sammen med en masse andre scrappere. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor der blev scrappet, snakket og shoppet.

Dette LO havde jeg lavet hjemmefra til en skitsekonkurrence. De rødlige papirer er fra Daisy D. Blomsterne fra Bazzil. Det bagerste røde bånd er købt i Kvickly. Det hvide blondebånd er fundet i gemmerne et sted, og zigzag båndet er fra Li' om hjørnet.


Kortet her er også lavet til en konkurrence på croppet. Stemplet er fra Sarah Kay, som er et af mine yndlingsmærker :) Det hedder My sweet lili. Det er farvelagt med akvarelblyanter.



De sidste 3 LO's fik jeg lavet på croppet.



Et LO om min søns bedste ting. Hans Bamse og hans pude :) Jeg fandt de søde bamse-charms nede på croppet hos Unik hobby. Nøglen er også købt hos Unik. Den er fra Tim Holtz.


Til sidst et "white-space" LO. Jeg elsker at lave white space :) Min mands hoved er lige censuret væk, da han ikke vil vises på nettet ;)