Viser opslag med etiketten minialbum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minialbum. Vis alle opslag

onsdag den 21. december 2011

21. december

En enkelt side mere til Hjerl Hede albummet inden tingene bliver pakket væk for julen.
Det er mine to ældste døtre. Det er Jennie til højre, der har pyntet bogen i går. Hun er 15 år. Hende til venstre hedder Sannie, hun er 13 år. Hun scrapper også en gang imellem, men ikke så tit længere :)

Som stuescrapper er julen altid en udfordring for mig, for jeg har indtaget 1/3 af stuen til scrap. Både min store reol, men også vores spisebord er fyldt med scrapting. Allerede da jeg pyntede til jul, måtte jeg indskrænke en del af tingene, da jeg gerne vil ha julepynt i mine glasskabe og på hylderne her i december. Og nu er tiden altså kommet til at få ryddet bordet. Det er altså svært at finde plads til alle de ting andre steder. Normalt, når vi holder fødselsdage, så rydder jeg op så godt jeg kan, og resten står inde i min seng, mens der er gæster. Men det går jo altså ikke, når det er flere dage, man gerne vil ha plads i stuen ;)

Men jeg har brugt det meste af formiddagen på at rydde op og sortere i mine ting, og i den forbindelse har jeg taget lidt billeder, som jeg vil vise de næste dage...

Først min opbevaring af blomster:

Jeg har 4 af disse med blomster i. Det er en Black & Decker ting til opbevaring af skruer mm.
I kan se den i lukket tilstand her.


Så har jeg mine 2 kurve, som er delt op med flere små kurve.

Disse to opbevaringsløsninger er til mine flade blomster. Jeg har også en plastikbøtte hvor alle mine små roser er, og en større kurv til mine store roser, og til sidst også en kurv til mine store flade blomster, som der ikke er plads til andre steder.

tirsdag den 20. december 2011

20. december - Gæstedesigner :)

Jeg har ikke det store at vise frem i dag, så min datter Jennie har fået lov at være gæstedesigner.
Hun har fået en Tim Holtz notesbog, som hun er i gang med at pynte.

Her er forsiden:

På indersiden har hun sat en konvolut, som er pyntet med bånd, blomster, rub-ons mm.

Næste side kan foldes ud

Her er siden til venstre foldet ud. Man kan rykke i den lille tag for neden, og hvis man ryker i den, folder den lille bog op. Mener den hedder en "cascade".

På siden til højre er der brugt en skabelon med træmønster, og der er sat små punchede sommerfugle på. Derudover har hun brugt en tepose, som en lille kuvert og flettet bånd om kanten.

mandag den 19. december 2011

19. december

Jeg har fået lavet et par sider til mit Hjerl Hede Album.

Her er det den flotte gamle vandmølle. Papiret er virkelig gammelt. Det har lagt flere år i gemmerne, og nu fik jeg endelig brugt det :) Det er altså herligt at finde anvendelse for noget, der har lagt i lang tid ;)


Her er par billeder med grissebasser ;)


Og nogle af de flotte gamle møbler.
Der sidder en tag under det ene billede med journaling.


Jeg har ryddet op med hård hånd i mit restepapir og karton.
Det er til fri afhentning. Først til mølle. Jeg sender ikke :)
Den første der sender en mail på pia_odgaard@hotmail.com og som har mulighed for at komme og hente det her på adressen (i nærheden af Virksund mellem Skive og Hobro) kan få det for at hente det.







lørdag den 17. december 2011

17. december

Som nogle stykker nok har bemærket er jeg lidt vild med minialbums lige for tiden. Jeg er blevet færdig med 2 her i december... eller den ene er jo ikke færdig, for den skal bruges til billeder af alt mit julepynt de næste mange år. Men bortset fra disse, så er jeg lige nu i gang med 4 andre. En med vinterbilleder fra vinteren 09/10, som er næsten færdig, en med en masse ekstra billeder af Daniel, en med billeder fra Hjerl Hede i sommers og den første ud af flere minis, der skal indeholde billeder af alle mine kaniner (jeg har haft et par hundrede stykker alt i alt, så det er en lidt større opgave, end det måske umiddelbart lyder).

Jeg har lavet forsiden til kaninalbummet for længe siden, men er ikke kommet videre.... og typisk nok, når man har lavet noget for et stykke tid siden, så synes jeg faktisk ikke så godt om min forside længere, og overvejer at lave den om eller i det mindste tilføje på den. Så det har jeg gået og tænkt lidt over i dag, mens jeg lavede den første side om min første kanin (og min søsters).



fredag den 16. december 2011

16. december - julepyntsalbummet er samlet

Der var et par stykker, der spurgte i går i kommentarerne, hvordan mit album skal samles. Det er egentlig vildt simpelt (hvis ellers det holder ;)). 

Selve siderne har jo en helt flad bagside, og skal bare klistres ind i omslaget.

Her er siderne uden omslag (omslaget står i baggrunden)

Og her er siderne sat ind:

Jeg har brugt både bredt dobbeltklæbende tape og flydende lim, for at give lidt ekstra hold, og så krydser jeg ellers fingre for at det bliver siddende sammen ;)

Jeg er altså bare vild med de borderpunchede kanter, man kan se :)



Close up af titlen. I hjørnerne på bogstaverne var nogle "falske" søm. De har fået en klat glossy accent.


torsdag den 15. december 2011

15. december

I dag vil jeg vise omslaget til mit julepyntsalbum.

Det er ikke pyntet endnu. Ved ikke helt hvad der skal på, men jeg finder nok på noget.
Er også gået lidt kold i det med juletingene, så måske jeg giver mig til noget helt andet næste gang, jeg sætter mig ved scrapbordet. Jeg har temmelig mange projekter i gang lige nu.




onsdag den 14. december 2011

14. december

Nu har jeg fået lavet, så man kan melde sig som fast læser af min blog, så hvis nogen skulle ha lyst til det, så er i velkomne :)

Først lige et par billeder af årets nye julepynt her i huset.

Disse to bambier er købt hos Rema1000.

Stjernerne har jeg vundet da jeg var til scraparrangement her i efteråret.

Snemanden til venstre er min, og Sandra syntes at hendes snemand skulle stå ved siden af min.

Så tilbage til minialbums.
Jeg blev spurgt i går om det ikke er vanskeligt først at sætte billeder ind efter albummet er lavet...
Normalt når jeg lavet minialbums, så laver jeg én side af gangen, som er tilpasset det/de billeder, der skal være på siden. Jeg er som regel ret hysterisk med at de skal sidde kronologisk,

Men til mit julealbum er kronologien lige meget. Det skal bruges til billeder af mit julepynt, og der skal være plads til at tilføje billeder år for år, hvor de nu lige passer ind. Derfor er farverne også ret meget lagt fast, og vil også passe til det julepynt der kommer fremover. Der tager jeg udgangspunkt i den side, jeg har lavet og finder så billeder der passer til det.

Blev også spurgt om hvad et gatefold kort er. Der er en god vejledning her. De kan jo laves i mange størrelser, så det lige passer til det, man skal bruge dem til.

Jeg har lavet lidt mere på mit julealbum, men det venter jeg med at vise til i morgen.

I stedet kommer her nogle billeder af forsiden til det andet minialbum, jeg arbejder på lige for tiden.
Det skal indeholde billeder fra en tur til Hjerl Hede i sommers med min to ældste piger.
Det er lavet på de største spillekort fra Tiger, og bliver lavet, så de kan samles med scrappers rings.

I bunden er der en udstandset spellbinder. Den med sommerfuglene rundt i kanten. Hvis nogen forresten har et tip til hvordan man får den ud af dien uden at ødelægge udstandsningen, så sig lige til. Det er ikke lykkedes mig endnu. Men jeg har indtil videre kunne skjule det under noget andet pynt.

Dew drops og bogstaver.

Titlen er udstandset på big shotten og har fået crackle accent.

tirsdag den 13. december 2011

13. december... mere minialbum :)

Sådan så der ud på mit scrapbord i aftes, da jeg havde gang i mit jule minialbum igen. Det er altså typisk mig, når der er fuld gang i en kreativ proces. Jeg ender op med en lille bitte firkant foran mig, hvor der kun lige er plads til et stykke 30x30 papir ;)

Kan I se den lille hvide kasse lige bagved mit scoreboard? Den er jeg rigtig glad for, for der kan lige stå alle de stempler og stickers mm som jeg kan bruge til mit igangværende projekt. Så ligger det da i det mindste ikke og roder og/eller bliver væk på bordet.


I aftes blev jeg færdig med at sætte papir på alle mine sider i albummet. Jeg har lavet det med 8 sider, altså med 16 sider, hvis man tæller for- og bagsider med. I hver side er der en lomme til en stor tag. Det er det, der kan ses stikke ud med borderpunched kant. Jeg har lavet dem skiftevis i rødt og hvidt karton.

Her er min første side. Der er ikke så meget specielt ved den. Har brugt en hjørnepunch fra MS i hjørnet for oven. Faktisk har jeg fået sat billede på denne side her i formiddag, men har ikke lige fotograferet det endnu.


2. og 3. side...
Ikke så meget specielt ved 2. side, bare et stykke mønsterpapir med glimmer julesokker.



På 3. side har jeg lavet et "vandfald" med 3 sider, der kan vippes op. Den er pyntet med etudklippet juletræsmotiv fra et Vivi Gade papir, tror jeg det var. Det er ikke så nemt at se på billedet, men lysene på juletræet har fået glossy accent.


Her er tagget taget ud...


Og her er næste side med tagget ude...



Side 6 og 7. Journalingpapiret til venstre er kun sat fast ude i siden, så der er mulighed for at stikke et billede ind under, hvis det kommer til at knibe med pladsen.


Side 8 og 9.
Side 9 er stemplet med en swirl, som er embosset med guld. Jeg havde lige sværtet kanter, og havde ikke tænkt over at embossingpulveret også satte sig i det sværte, men det synes jeg faktisk bare så godt ud... og jeg har brugt det et par gange med vilje derefter ;)



Jeg har klippet en ekstra snemand og stjerne ud og sat dem på med skumpuder.


Side 10 og 11.
Ikke så meget at sige om side 10, men på side 11 har jeg har lavet en lomme, der kan åbnes.


Her er den åbnet. Den skal pyntes med noget papir indeni.



Side 12 og 13. Ikke så meget her endnu ;)

Side 14 og 15.
På side 15 har jeg indsat et gatefold kort, som kan åbnes. Billetten er kun limet i hjørnet, så der evt kan stikkes noget ind under.


Sidste side...


Stemplet er embosset med guld :)

mandag den 12. december 2011

12. december


Så sprang jeg over endnu et par dage ;) Det er altså svært at få tid til at blogge i weekenden, når alle børnene er hjemme. Jeg har også syge børn for tiden. Det er 3 uger i træk nu...

Men her er lige et par stemningsbilleder fra mine julelys i stuevinduet :)




Og så er jeg faktisk gået i gang med hele 2 minialbums. Her er lidt billeder fra den ene. Det er et kuvertalbum, lavet efter denne tut. Det er ikke første gang jeg laver nogle af Lauras ting. Jeg er vild med alle hendes smukke albums.